Blandt Europas største business-talenter

Gør dig selv glad og trumf janteloven. Sådan lyder nogle af rådene fra 28-årige Julius Juul til fremtidens talenter. Han er uddannet fra Kreativ Kommunikation på DMJX og nu havnet på Forbes’ liste over Europas største business-talenter

Julius Juul i sin lejlighed i New York
af Dan Hansen d. 14.02.2018 i Historier

Hvert år laver det store amerikanske erhvervsmedie Forbes lister over de mest succesrige og lovende erhvervsfolk.
Herunder listen over de 30 største europæiske business-talenter under 30 år.

På den seneste liste finder man 28-årige Julius Juul, som i 2013 blev bachelor fra Kreativ Kommunikation på DMJX.

Efter et par år som art director i internationale reklamebureauer startede han i 2016 modebrandet Heliot Emil sammen med sin bror Victor.

Udover en succesrig webshop, sælges brandet nu i 44 tøjbutikker i 17 lande.

Julius er designer og samtidig virksomhedens kreative direktør.
Han tilskriver en stor del af sin succes alt det, han lærte i sine 3 år som studerende på Kreativ Kommunikation på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

- Noget af det vigtigste, jeg er fået med mig fra Kreativ Kommunikation er evnen til at arbejde og tænke tværfagligt. Den ene uge arbejder man med fotografering, den næste uge med video og ugen efter med tekstforfatning. Det giver ikke alene evner til at arbejde mere bredt, men også en indsigt i de mange muligheder, der er for at kommunikere og udtrykke sig. Det er klart en tilgang, jeg har taget med mig ud i arbejdslivet, fortæller Julias Juul.

 

"Gå ikke på kompromis"

 

- Samtidig er det en utroligt konkurrencepræget uddannelse, hvor man hele vejen igennem studiet deltager i store internationale konkurrencer og måler sig med de bedste. Jeg deltog blandt andet i Cannes Lion, Creative Circle og DIA og vandt flere priser. På den måde kan man både blive kendt og anerkendt i branchen allerede mens man er studerende og derigennem få troen på, at man kan få succes, når man skal ud at arbejde i den, siger han.

Hvorfor tror du, netop du er udpeget til Forbes' liste?
- En af grundene er selvfølgelig, at Heliot Emil har fået succes rigtig hurtigt. Men jeg tror også, det skyldes min tilgang til det at arbejde. Der skal masser af passion og gåpåmod til for at klare sig og samtidig en vis portion stædighed - eller evne om du vil - til ikke at gå kompromis. Alt det kommer let, når man arbejder med noget, man brænder for.

- Derudover gør jeg alt, hvad jeg kan for at trumfe den danske jantelov. Jeg har et alt for stort ego til at lade andre fortælle mig, hvad jeg skal gøre, og jeg er ikke bange for at promovere mig selv og det jeg kan.
 


Foto fra Heliot Emil-show under modeugen i København.

Du bor primært i New York, men besøger DMJX i midten af marts. Hvad vil du sige til de nuværende studerende, som også kunne tænke sig succes i fremtiden?

- Jamen jeg vil anbefale dem at lave noget, de er glade for. At skabe rammer for sig selv, hvor de er glade. Da jeg arbejdede på bureauer blev jeg hurtigt træt af at andre fik anerkendelse for alt det arbejde, jeg lavede og derfor gik jeg all in for at arbejde for mig selv. Du skal gøre dig selv glad.

 

"Et godt arbejde skal føles som en forelskelse"
 

- Et godt arbejde skal føles som en forelskelse. Alle kender nok følelsen af, at man kan meget mere, når man er forelsket. Man får nye kræfter og lader sig ikke slå ud. Sådan er det også, når man føler en ægte passion for sit arbejde. Og hvis man har den følelse, er man på rette spor.

- Endelig skal du ikke lade andre fortælle dig, hvad kreativitet er. Du skal tro på dig selv og det, du gør. Ikke gå på kompromis.

Har du mærket effekten af at komme på listen?
Det er svært allerede nu at sige, hvilken effekt, det får. Jeg er sikker på, at det i hvert fald ikke skader mig.

 

"Andre skal ikke fortælle dig, hvad kreativitet er"

 

For mig er Vogue Forbes, og der er nogle derfra, som har lagt mærke til det. Det betyder utroligt meget for mig. At være med på listen tager jeg som et stort skulderklap og et tegn på, at jeg gør noget rigtigt.

Hvordan er det at være 28 år og allerede have opnået så meget?
- Jeg er da sindssygt stolt og kan slet ikke beskrive, hvor glad jeg er for den situation, jeg er kommet i. Jeg bor i New York, rejser rundt i verden og laver det jeg har allermest lyst til. Jeg udlever det, jeg har drømt om hele livet.

 

Kategori:  Historier

Forfatter

Dan Hansen
Presseansvarlig på DMJX. Journalist med sidefag i dansk. Skriver om kommunikation, medier, journalistik og sprog. Har tidligere arbejdet med videnskabsformidling, livsstilsjournalistik og som bladredaktør.
Profil

Prefooter web-form

Foreslå indhold til underskoven

Underskoven

Opdatér Type the characters you see in this picture. Type the characters you see in the picture; if you can't read them, submit the form and a new image will be generated. Not case sensitive.  Switch to audio verification.

Instagram

  • ER DU VORES NYE PRAKTIKANT? 
Shangies har brug for en dygtig grafisk praktikant med æstetisk sans.
Kan du lave fint, kreativt indhold til de sociale medier, flot web site design og samtidig bidrage med skønt humør på kontoret? Læs mere om stillingen i bio. Vi glæder os til at høre fra dig! #praktikant #grafiker #grafiskdesign #kea #danskdynamit #dmjx #kadk #shangies #shangiesbystilov
  • Hej med jer! Mit navn er Ida Nicoline (@idanicoline_ ) og i denne uge har jeg fået lov til at overtage DMJXs Instagramprofil.

Til at starte med får i 3 hurtige facts om mig:
▪️25 år
▪️København
▪️Læser Medieproduktion og Ledelse på 4. semester …Resten må i finder ud af i løbet af ugen - så STAY TUNED! #dmjx #dmjxminuge
  • Århus, day 24.
.
.
.
Sobota v Århusu = no makeup, no budík, velká snídaně (spíš oběd), nákup v Ikea (další), zamilování se do tohodle křesla, @platfi a 15 minutové dilema ohledne nákupu svíček, nakup v Lidlu, práce, práce, práce, rozbitej telefon, party, McDonalds, 12km chůze, spát.

PS. Jahodovej shake sucks.
.
.
.
#århus #aarhus #denmark #dmjx #diary #ikea #chair #redisthenewblack #haha
  • Roberts biggest concern for the future isn’t the pollution or climate change, but a change in how indigenous people live their lives. With all the money flowing out from the oil industry, jobs are easier to get, and therefore less and less people have time to practice their ancestral traditions. Not long ago the community of Fort Chipewyan relied on trappers and fishermen to support the community, but now most people buy their food in the local store. “The future for trapping doesn’t look good. We have evolved with our 8 hours jobs, and now we don’t have to worry about setting traps or catching fish to use as bait. Many of our traditions will disappear because of modernization,” he says. ----------------------------------------------------------------------------
With this we've reached the end of my project, which I hope you've enjoyed. Nevertheless I would like to thank you for following along! All the best, David / @lethwilliams
  • Robert Grandjambe does a lot of fishing during the winter months. He knows about the alleged pollution of the rivers, and most of his catch goes to his dogs, but sometimes, if he catches a fish that looks particularly nice, him and his wife will eat it for dinner.
@lethwilliams
  • Fest, kaj og venner 🌟🕺🏼#kajgf #dmjx
  • Planen var, at jeg ville lægge en masse billeder op af deltagerne, fest og konfetti.🎉🎊 Men i går oplevede jeg, hvor vildt det kan være, at lave live-tv. Derfor blev det kun til et håbløst forsøg på et selfie med publikum.😒I løbet af den her uge, har jeg generelt fundet ud af, at jeg er en elendig fotograf, så det er nok meget godt, at det endte med at blive kommunikation!😅 #dmjx #dmjxminuge @laurahansen__
  • @emiliejensdottir sætter sine briller præcis, som hun vil! #kaj #generalforsamling #øl #journalistikkensfremtid #fun #spas #dmjx #laughter #hilarious