Skip to main content

Kan du blive journalist?

Prøv kræfter med 50 spørgsmål fra videnstesten, som er en del af optagelsesprøven til Journalistuddannelsen.

DMJX Videnstesten 2023

DMJX har fredag holdt skriftlig optagelsesprøve for ansøgere til Journalistuddannelsen.

En del af optagelsesprøven er videnstesten.

Vil du prøve kræfter med 50 spørgsmål fra videnstensen, så klik her.

Du har 25 minutter til det. Ingen ansøgere har nogensinde svart korrekt på alle spørgsmål.

Optagelsesprøve med 4 trin

Optagelsesprøven er forskellig fra år til år.

I år består den af fire trin.

Trin 1 og 2 var hhv. et spørgeskema og en videoopgave, som ansøgerne skulle løse hjemmefra.

Trin 3 er den skriftlige prøve på DMJX i Aarhus, som blandt andet tester ansøgernes sproglige færdigheder, kritiske sans, evner til at analysere, prioritere, argumentere og formidle - og altså viden om samfundet i videnstesten.

Alle opgaver i den skriftlige prøve/trin 3 skal bestås. Tidligere år har det været nødvendigt at svare korrekt på omkring halvdelen af spørgsmålene i videnstesten for at bestå denne del.

Trin 4 er en samtale, som de 350-400 bedste fra trin 3 inviteres til.

Journalistuddannelsen optager i år 224 studerende, hvoraf den ene halvdel starter i september 2023 og de øvrige har studiestart i februar 2024.

I 2023 har Journalistuddannelsen haft 980 ansøgere.

Her kan du se fotos af ansøgere, som holder sig klar foran campus i Aarhus. Foto: Emilie Toldam.

Let redigeret udgave

Udgaven af videnstesten, som deles med offentligheden, er en redigeret udgave af den videnstest, som ansøgerne har taget i dag. Ansøgerne fik en række ekstra spørgsmål, som af tekniske grunde ikke er med i den offentlige videnstest.

Her kan du læse mere om optagelsesprøven.