Nytænkning af valgkampen: Drop den!

Rundt om i verden er vores demokratier udfordret. Store grupper af borgere har ikke længere tillid til de politiske systemer og de valgte politikere. Folk undlader at debattere på grund af den hårde tone på SoMe. Der er i høj grad brug for nytænkning.

Forskellige typer af nytænkning

Der er imidlertid forskellige niveauer af nytænkning. Der er den mere enkle ide, som eksempelvis når Venstrekandidaten Wang, fornyer teksten på sin valgplakat. Her har hun skrevet ”Stemme her, eller ta’ med hjem?”. Wang fornyer ’valgplakatgenren’ ved at inddrage humor. Det har givet plakaten stor opmærksomhed og den er nu gået viralt i Danmark. For Wang betyder det ekstra taletid i medierne, hvilket kan sagtens flytte stemmer. Men for mange vælgere er humoristiske valgplakater ikke nok.

Ifølge Anne Tortzen, Ph.D., Center for Borgerdialog, befinder vi os i ’et demokratisk underskud’. Hun siger videre, at ”…vores demokrati er i en dobbelt krise, der dels består af denne manglende tillid og opbakning fra borgerne, men også om mangel på handlekraft og evne til problemløsning i de politiske systemer”. Det indikerer et behov for nogle mere radikale ideer og forandringer.

Nytænkning af vores grundlæggende værdier

Vi står midt i et paradigmeskifte, hvor vi bevæger os fra et industrielt samfund til et videns- og læringssamfund. Det betyder, at der er mange af vores værdier, som kalder på forandring i vores samfund og privatliv. Vi bokser stadig med de industrielle værdier, når vi fokuserer på at måle og veje alting, eksempelvis i test, karakterer og KPI-tal. Eller når vi med tunnelsyn stræber efter bedre økonomisk bundlinje, fremfor at have flere også ikke-økonomiske bundlinjer, eller når vi halser travlt afsted og ikke længere kan mærke os selv. Mange har desværre stadigvæk blind tillid til, at tal siger ’sandheden’. Målbarhed, den rationelle og analytiske tilgang er mange steder stadigvæk det styringsparameter, vi agerer efter, mens mærkbarhed, det kreative og menneskelige er underprioriteret.

Design og innovation af betydning

Når vi sidder fast i de industrielle værdier, så er det fordi, det er så svært 'at se', når vi selv er domineret af disse værdier. Værdierne agerer autopiloter i vores hjerner og fastholder os i en uhensigtsmæssig tænkning og adfærd. Vi er jo for længst enige om, at for mange Excel-ark, næppe gør noget bedre, alligevel får vi næppe færre. Derfor er det altafgørende, at vi skal blive bedre til at se, nytænke og ’innovere os ud’ af disse industrielle værdier. I Robert Verganti´s definition (2009) af ’design driven innovation’, arbejder man netop med de grundlæggende antagelser og søger at innovere betydning. Designtilgangen bruges i øvrigt i stigende grad i offentlig (og privat) innovation, både fordi de skaber værdi, men også fordi de gør udviklingsprocesser langt mere demokratiske. Design forstås her som den bagvedliggende kreative proces. Der findes dog mange forskellige typer af design, eksempelvis co-design, at skabe sammen, både brugere og andre interessenter. Co-design interesserer sig videre for, ”…hvordan designforslag kan fremme demokratisk medborgerskab og sætte nye perspektiver på aktuelle samfundsspørgsmål” (Fogsgaard og De Jong, 2018).

Fra borger til medskaber

Et eksempel på innovation af betydning er, når man i det offentlige arbejder hen imod en ny forståelse af borgeren som ’medskaber’, der har en aktiv og deltagende rolle i udformningen af velfærdsydelser. Tidligere udbød det offentlige services for borgerne, der mest af alt var ’passive modtagere’ og den offentlige sektor blev opfattet som en myndighedsudøvende enhed, der skulle løse velfærdsopgaver. At tildele borgerne en ny betydning eller rolle, nu som ’medskabere’ af den offentlige sektor, kræver naturligvis også nye praksisser, men tilsammen skaber det bedre løsninger og samtidig gør det ogsåudviklingsprocesserne langt mere demokratiske. Innovation af betydning kan skabe nye billeder, som gør det nemmere at forstå forandringen eller fortællingen og hvordan vi kan agere anderledes.

Drop valgkampen

At perioden op til et valg kaldes ’valgkamp’ indikerer, at der er nogle, der skal kæmpe og vel og mærke ikke for noget, men mod hinanden. Igennem årtiers valgkampe har vi kigget på og lyttet til en konfliktkultur i valgdebatterne, hvor der typisk er to modsatrettede politikere, der ’duellerer’. Et emne, som Ulrik Haagerup netop skriver om i sit nylige debatindlæg, hvor han skriver:”…hvis vi medier rammesætter den politiske samtale som boksning, så kan ingen blive overraskede over, at politik bliver til boksning.” (JP, 25.10.21). Haagerup henviser i øvrigt til en ny undersøgelse med 6.000 danskere, iværksat af Constructive Institute, som viser, hvad vælgerne er trætte af. Vælgerne giver entydigt udtryk for frustration over politikere, der ”taler uden om” ”taler i munden på modparten”, ”taler om personlige fejl og mangler hos modparten”. De giver også et entydigt udtryk for, at politikere for sjældent ”kommer med forslag til løsninger”, ”indrømmer at være i tvivl”, ”lytter til modparten” og ”indrømmer egne fejl”. Den viden førte til udvikling af et helt nyt format for vælgermøder, hvor politikere er langt mere inddragende og interagerende fremfor argumenterende og formidlende.

Fra valgkamp til valgspil

En af de større og vellykkede meningsinnovationer er på TV2/FYN hvor man har udviklet et eksperiment, fra ’valgkamp’ til ’valgspil’. Eksperimentet er skabt på baggrund af undersøgelser og inspiration fra Constructive Institute. Spillet hedder ’Løst eller KVast’ og hensigten er, at undersøge, om man kan presse politikere til at løse et problem på kun 20 minutter. Spillet foregår ved at politikerne er inde i en specialdesignet boks. For at visualisere tidspresset rykkes væggene hvert femte minut, så rummet bliver mindre. Interessant er det, at flere deltagerne udtrykker, at det ændrer deres adfærd og gør dem mere samarbejds- og løsningsorienteret. Det viser hvor effektivt nytænkning kan være!

Fra valgkamp til valg med visioner

Noget andet nogle vælgere savner er, at de opstillede kandidater taler om deres visioner. En læser, Peter Julius, skriver i Fyns Amtsavis (20.10.21): ”Jeg er ret vild med politik, og jeg foretrækker lokalpolitik…Men jeg er ikke til småting…For mig er politik bedst, når den handler om den store vision og den store fortælling”. Det med visionerne eller den større fortælling er også centralt i Skanderborg, hvor oplevelsesdesigner Signe Marie Davidsen arbejder med et nyt format på vælgermøder. Målet er, at gå fra valgkamp til ’valg med visioner’ og med større fokus på dialog, lytning og løsninger. Derudover diskuteres temaerne også i forhold til de større trends, der er i verden eks. ’fra mere til bedre’, eller fra ’arbejdsliv’ til ’liv med arbejde’, netop for at gøre samtalen mere visionær. Apropos visioner og den større fortælling, så mener Monbiot (2018), at vi har brug nytænkning og en ny politisk fortælling. Monbiot har måske ret, når han påstår: ”Kun en smukkere fortælling - ikke rationel argumentation - kan vinde menneskers hjerter for det bæredygtige, omsorgsfulde samfund”?

Innovation af vores grundlæggende værdier og antagelser kan dog være provokerende, fordi det kræver, at vi skal tænke og handle på nye måder. Vores hjerne hader forandring, så den vil gøre alt for, at vi gør som vi plejer. Heldigvis er der mange, der trodser det og bringer nyt håb og inspiration, også i den politiske verden.

Med ønsket om masser af nytænkning og et godt valg.