Skip to main content
Professionel medietræner

Professionel medietræner

Lær at levere effektiv medietræning med retorisk gennemslagskraft og psykologisk indsigt.

På dette kursus for presse- og kommunikationsrådgivere får du viden, værktøjer og træning, der gør dig i stand til at gøre andre bedre i medierne.

Medierådgivning kan være en vanskelig disciplin

Det kan være en vanskelig opgave at ruste en autoritet til mødet med medierne.

For hvordan skal du arbejde med både budskaber og afsender på en konstruktiv måde? Hvordan gør du autoriteten stærkere og ikke mere bekymret eller skråsikker? Og hvordan kan du bruge medierådgivning til at styrke din rådgiverrelation?

Bliv en bedre medierådgiver

På kurset stiller vi skarpt på selve din rolle som træner og giver dig viden og værktøjer til at planlægge en effektiv medietræning. Vi ser mindre på selve sagen og mere på metoden, der skal til for, at du lykkes med at gøre en positiv forskel.

På dette kursus lærer du, at:

  • blive endnu bedre som medierådgiver.
  • levere effektiv retorisk medietræning.
  • balancere psykologien, så du samtidig bliver hørt og forbedrer performance.
  • styrke din rolle som medietræner og kommunikationsrådgiver.

Kursus for presse- og kommunikationsrådgivere

Kurset er særligt udviklet til dig, der arbejder som kommunikations- og presserådgiver, i enten en offentlig eller privat organisation, og som ønsker at blive trænet, få ny viden og nye værktøjer til at levere den bedst mulige personrådgivning.

Vi forventer, at du allerede har erfaring med medietræning, så vi sikrer, at du får fuldt udbytte af kurset.

Sådan foregår undervisningen

Undervisningen veksler mellem teoretiske oplæg, diskussioner og øvelser. Der vil også komme gæster udefra, som deler ud af deres praktiske og teoretiske viden på området.

Kurset afsluttes med en eksamensopgave, hvor du skal stille skarpt på en konkret medietræningssituation fra din egen virkelighed, så du med det samme får taget alle værktøjerne i brug.

Du skal regne med hjemmearbejde. Pensum er 200 sider, som du får i et digitalt kompendium.

Gæsteundervisere

Gæsterne veksler fra år til år, men fælles for dem er, at de bidrager med relevant viden og inspiration.

Tidligere år har vi haft besøg af Kræsten Niemann, som er presse- og kommunikationsrådgiver, SoMe-manager og medietræner hos Rigspolitiet. Vi har også haft besøg af Katrine Emme Thielke, der er forfatter, facilitator og rådgiver om sociale medier og kommunikation. 

Sted

Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Amagerfælledvej 190, 2300 København S.

Det indgår i prisen

Frokost er inkluderet i prisen, og du får serveret kaffe, kage og frugt i pauserne både formiddag og eftermiddag.

Du skal regne med en udgift på op til 1.000 kr. for faglitteratur til kurset.

Kurser

Kursusstart:
Dato og sted:
- DMJX, København
- DMJX, København
- DMJX, København
- DMJX, København
Eksamen:
- DMJX, København
Undervisere: Sascha Amarasinha, Anne Katrine Lund
Kursustype: Diplom
ECTS point: 5
Kursusnummer: 2404236116
Pris: DKK 16.050,- Momsfritaget
Moms

Prisen er ekskl. moms. Formelt kompetencegivende uddannelse (kurser med ECTS-point) er fritaget for moms.

Tilmeld kursus

Niveau

Kurset er kompetencegivende på diplomniveau. Overblik over niveauerne i det danske uddannelsessystem

Omfang

Kurset har et omfang på 5 ECTS. Læs mere om ECTS

Adgangskrav

For at blive optaget på kurset skal du mindst have

  • en relevant videregående uddannelse mindst på niveau med en erhvervsakademiuddannelse, en akademiuddannelse eller en bacheloruddannelse
  • minimum 2 års relevant erhvervserfaring. Det betyder, at journalistik, kommunikation eller formidling har været en central del af dit arbejde i minimum 2 år efter endt uddannelse.

Opfylder du ikke adgangskravene? Sådan søger du om dispensation

 

Undervisere på dette kursus

Anne Katrine Lund

Anne Katrine Lund

Ph.d. i retorik, er strategisk rådgiver og executive ledertræner. Arbejder også med effektiv rådgivning i organisationer, i certificeringen Strategiske Kommunikationsrådgivere og på DMJX.

Sascha Amarasinha

Sascha Amarasinha

Journalist, strategisk kommunikationsrådgiver og lederudvikler. Tidligere koncernkommunikationsdirektør i Egmont, kommunikationschef i Accenture og kommunikations- og CSR-direktør i Coop. 

Kontakt os

Har du spørgsmål?

Ring eller skriv til en af vores kursuskoordinatorer eller studievejledere, hvis du har spørgsmål eller brug for hjælp.

Kontakt