BA Journalistik

Journalistik

Kan du stille skarpt?

18 måneders praktik på Journalistuddannelsen giver dig mulighed for at afprøve dine evner som journalist i den virkelige verden, hvor kilder og modtagere pludselig er meget tæt på. Du får indblik i, hvordan det er at være en del af et journalistisk team, og du får et netværk, som du kan trække på, når du skal ud og have dit første job.

Varighed og tidspunkt

Du skal i praktik i 18 måneder på uddannelsens 5. til 7. semester.

Løn 

Du får løn, mens du er i praktik. Lønnen er ca. kr. 13.000 om måneden.

Praktiksteder

Der er mange forskellige muligheder for at komme i praktik som journaliststuderende, f.eks.:

  • Trykte og elektroniske nyhedsmedier
  • Tv-stationer
  • Fagblade
  • Offentlige og private virksomheder og organisationer
  • Produktionsselskaber
  • Kommunikationsafdelinger i større virksomheder

Det er muligt at:

  • tage seks måneder af din praktik i udlandet
  • dele din praktikperiode op og være i to forskellige virksomheder 

Praktikstedet skal godkendes af Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

Hvordan kommer jeg i praktik?

Praktikpladsen skal du ikke selv skaffe på forhånd. Stillingerne opslås samlet, og samtalerne mellem ansøger og praktiksted foregår altid på Journalisthøjskolen forud for praktikforløbet.

Hvis du ønsker at tage en del af din praktik i udlandet, skal du selv finde din praktikplads. Men der er meget hjælp at hente hos højskolens internationale afdeling, som har mange kontakter til medier og uddannelsesinstitutioner i hele verden.

Hvad kommer jeg til at lave i praktikken?

Som praktikant indgår du på lige fod med andre medarbejdere, og du kommer til at arbej­de med en række forskellige opgaver, som er relevante for dit studie og for din fremtidige karri­ere som journalist.

En vejleder på praktikstedet giver dig feedback på dit arbejde og sørger for, at du får passende udfordringer og kommer til at arbejde med fagligt relevante opgaver.

Information for praktiksteder og studerende

Praktiksteder og studerende kan finde meget mere information om praktik på www.mediepraktik.dk.

Maja Egelund

Spørgsmål?

Maja Egelund
51 32 72 42 / meg@dmjx.dk